3-Projekt
3.1 Projekt Beskrivelse

Projekt ETL: Electronic Tech Log

Dette er vores 4. semester projekt på Datamatiker uddannelsen.

Vi har på nuværende tidspunkt planer om at bygge et trebenet system som understøtter forskellige forretningsprocesser hos Maersk Air Cargo

System til oprettelse af ny data

Dette system skal kunne tillade bruger1 (piloten) at indskrive data direkte til databasen.

Dette system skal ligeledes tillade at bruger2 (teknikeren) indskriver sine bemærkninger til når vedkommende har efterset flyet.

Herunder er et billed af hvordan techloggen ser ud på nuværende tidspunkt, systemet skal altså repræsentere en digital udgave af dette.

System til indlæsning af håndskreven data

På nuværende tidspunkt er der paller af håndskrevne tech-logs som vi gerne vil have importeret til en database så de bliver lettere tilgængelige for vores system.
Dette system skal have to funktioner. Den ene funktion er at læse alle de indlæste tech logs som pdf filer. Teksten fra de håndskrevne techlogs skal systemet forsøge at placere korrekt i den dertil egnede database. Herefter skal en bruger have mulighed for at kontrollere hvert eneste af disse forsøg for at sikre valid og troværdig data i databasen.

System til data visualisering af data

Vi vil gerne give stakeholders og andre interessenter mulighed for at danne sig et bedre overblik over sammenhængen mellem data. Det kan på sigt give en bedre forståelse for årsagerne til nedbrud på enkelte dele af flyene eller levetiden på de enkelte dele. For os som ikke arbejder med fly til dagligt kan det være svært at sætte sig ind i hvad præcist som giver bedst værdi for kunden at holde øje med, men kunden har givet udtryk for at dette kunne være rart at klargøre systemet til i fremtiden.