2-Læringsmål
2.1 Specialisering

Læringsmål

Hvorfor har jeg valgt mine to emner?

Jeg har til mit 4. semester valgt Backend og IT sikkerhed.

I sidste semester arbejdede jeg for første gang på et distribueret system. Jeg synes at det var spændende at se hvordan et IT system kunne distribueres ud på forskellige servere og kommunikere gennem en API. Jeg vil bl.a. bruge dette semester på at dykke dybere i distribuerede systemer igennem Docker og Microservices. Jeg har valgt Backend fordi jeg vil lære at forstå hvordan et system kan bestå af microservices og hvilke fordele og ulemper det vil bringe til udviklingen af et IT system.

Hver eneste dag bliver IT systemer og private personer udsat for flere og flere cyberangreb. Jeg synes at det er en spændende og skræmmende verden, vi går i møde. Jeg er meget motiveret for at sætte mig ind i hvilke cyberangreb som virksomheder bliver udsat for hyppigst og lærer om hvordan man kan beskytte sig imod dem. Igennem dette emne vil jeg fokusere på de forskellige angrebstyper, samt at udforske hvordan jeg selv kan lave et på mit eget system. Med den viden jeg tilegner mig vil jeg analysere truslerne for det system vi skal lave for Maersk Air Cargo undervejs i udviklingsprocessen.

Læringsmål for dette semester

Viden - Den studerende har viden om

· Det/de valgte emners teori og praksis.

· Det/de valgte emners relevans i forhold til IT-fagets teori og praksis.

Færdigheder - Den studerende kan

· Udvælge, beskrive og foretage litteratursøgning af en selvvalgt it-faglig problemstilling

· Diskutere samfundsmæssige aspekter knyttet til det/de valgte emner

· Vurdere problemstillinger og opstille løsningsmuligheder i forhold til det/de valgte emner

· Formidle centrale resultater

Kompetencer - Den studerende kan

· Selvstændigt sætte sig ind i nye emner inden for fagområdets teori og/eller praksis

· Perspektivere og relatere det/de valgte emner i forhold til uddannelsens øvrige emneområder